Om Kennel Dyssehøj

Dansk Kennel Klub for hundeejere 
DKK-Uddannet opdrætter

Vores Familie

Kennel Dyssehøj

Kennel Dyssehøj har haft de små søde bomuldshunde siden 2003. De små bomuldstotter bor sammen med vores familie som består af Maja, mor Christina og far Ole. Vi bor i Gl. Brabrand i et stort gammelt hus med en dejlig lukket have. Vi er begge selvstændige, og har derfor mulighed for at have vores hunde med på arbejde. Alle hundene elsker ligesom os andre, når vores 2 ældste børn Nanna og Anders kommer hjem på besøg.

Christina har siden efteråret 2007 drevet netbutikken Cotonshoppen og har udgivet 2 bøger om racen Coton de Tuléar.

Vores kennel er lille

Vi ønsker ikke at gøre den til en “storkennel”, da vi gerne vil, at vores hunde er en del af familien, og vi ønsker tæt kontakt til hver enkelt hund 🙂 
Vores hunde er en del af hverdagen, og de bevæger sig frit rundt i huset, men er dog mest hvor mor er 🙂 

Ole og Christina har begge gennemført DKK opdrætterkursus i september 2009 og Christina har gennemført DKK´s Lovpligtige hundeholderuddannelse i April 2011.

Anders færdiguddannet ingeniør

Han er desuden tryllekunstner og tager tit ud og optræder til forskellige arrangementer, desuden driver han laertryl.dk, som er en side hvor man kan lære at trylle. Anders elsker vores hunde og nyder altid at komme hjem til dem. 


 

Nanna studerer medicin

På Århus universitet og arbejder som sekretær hos en privat hudlæge i Århus. Hun er fast fødselshjælper når vi har en hundefødsel i huset. Hun er fantastisk til at bevare overblikket når de små uldtotter fødes.  

Maja går på HF og bor hjemme

Hun elsker at være sammen med vores hunde når hun har fri fra skole, og er rigtig glad for at gå en lang tur med dem.

Vores 3 børn er opvokset med vores hunde, og elsker dem HØJT!

Vores hunde

Vores kennel er på ren hobbyplan. Vores hunde er registreret i Dansk Kennel Klub – DKK. Vi ønsker, at vores hunde er en del af vores familie, og ikke blot “avlsdyr” som det desværre ses mange andre steder.

Vi har KUN hvalpe når vi har tid og overskud til det, da små hvalpe ikke passer sig selv, men kræver daglig personlig kontakt og socialicering. 
Vores tæver skal
 ikke lide overlast af konstante parringer hver gang de er i løbetid.

Vi regner med at have hvalpe 1 til 2 gange om året. Vores tæver høre til de mellemste af racen.

Vores hunde er så vidt muligt med os over alt. Vi lægger stor vægt på at de får et spændende og indholdsrigt hundeliv. Vores hunde er ikke alene hjemme 8-10 timer om dagen, da det er helt uacceptabelt at have hund på denne måde.

Noget af det vores hunde nyder meget, er at komme med på camping, når vejret er til det.

Må afsløre at hundene sover i sengene, hvilket er rigtig hyggeligt….. Hvem bliver for stor til at sove med en levende bamse??? Ikke os 🙂

Kennel Dyssehøj

Aarhus,  Email: christina@ohm-it.dk