Hvalpeinformationer

Vi har af og til Coton de Tuléar hvalpe til salg

Dansk Kennel Klub for hundeejere 
DKK-Uddannet opdrætter

Information om hvalpe

Prisen for en lille uldtot er 21.000 kr.

Er du og din familie interesseret i en hvalp (helst ikke kønsbestemt, da vi ikke ved hvad storken bringer, men I kan selvfølgelig komme med et ønske)

Vi tager 5000,- i reservationsgebyr for at stå på vores venteliste. (Vi tager kun imod seriøse henvendelser)

Når vi har Coton de tulear hvalpe

De kære små hvalpe bor hos os de første 8 uger. Efter disse uger  er de gamle nok til  at flytte hjemmefra. Dette er nemlig den helt rigtige alder for hvalpen at starte sit nye hundeliv hos sin nye familie. 
Se hvordan vores hvalpe kommer til verden –  hundefødsel.

Når hvalpen er omkring 3-5 uger gammel

Vi inviterer de kommende hvalpekøbere hjem for at se de små hvalpe, der bliver sat ca. 1½ time af til hvert besøg.
De første 4-5 uger har hvalpene og moderen brug for ro, så de ikke bliver stresset af, at der kommer fremmede på besøg. Her har (køber og sælger) mulighed for at se hinanden an, og finde ud af, om vi vil fortsætte handlen. Vores kennel lægger meget stor vægt på, at vores små hvalpe havner i de rette familier, hvor der er tid og overskud til at familien udvides med endnu et familiemedlem.
Derfor kan vi til en hver tid afvise en køber, hvis vi fornemmer at denne, ikke er den rette for en af vores hvalpe.

Omkring 6 uger

Er de så gamle, at jeg så småt begynder at lære dem at stå på bordet og blive børstet. Ved 6-7 ugers alderen kommer de ud i haven 2-3 gange om dagen. Det er noget de små hvalpe elsker, og de finder hurtigt ud af, at det er rart at tisse her. Vi tager hvalpene med ud at køre, næsten hver dag, så de bliver “dus” med at køre bil. Det er en stor fordel, når hvalpekøberne henter deres hvalp, da dette som regel sker i bil.

Alt i alt gør vi et stort arbejde for at kunne aflevere nogle sunde og stærke hvalpe.

Hvalpekøbere

Når hvalpekøberne kommer for at afhente deres lille uldtot på 8 uger, vil dette medfølge:

DKK Købsaftalen underskrives af begge parter.

De sidste 14 dage vi har hvalpene boende her, får de hver deres egen lille seng, som de får med den dag de flytter hjemmefra. Det giver god tryghed for hvalpen at få det med, når den forlader sin mor og sine søskende. 

Da vi gerne vil tage en rolig afsked med vores hvalpe, skal der gerne være tid til en hyggelig snak om hvalpen over en kop kaffe. Skulle hvalpekøberne få problemer med deres lille hvalp, når de kommer hjem, er de altid velkommen til at ringe og spørge om gode råd.

Vi lægger stor vægt på den rette prægning af hvalpene, og de bor i alle 8 uger i vores stue og køkken. De bliver dagligt udsat for almindelige lyde som ringklokken, telefonen og støvsugeren. Mange gange om dagen er de i menneskehænder, og da vi har 3 børn, bliver de lige fra fødslen vant til at børn kæler med dem. (vi kan slet ikke lade være).
Da alle i familien deltager i pasningen af de små hvalpe valgte min mand og jeg at tage på DKK opdrætter kursus. 
Det var et rigtigt spændende og lærerigt kursus, som vi fremover vil få megen glæde af når vi har hvalpe.

Kennel Dyssehøj

Aarhus,  Email: christina@ohm-it.dk